Kameraet er lige tømt for billeder og det gav lige lyst til at opdatere bloggen. Her lå nemlig billeder helt tilbage fra Idas to års fødselsdag i november måned 🙂

Desværre havde Ida en længere periode med sygdom i efteråret og hun var derfor heller ikke på toppen til sin(e) fødselsdag(e) – hverken på selve datoen hvor venner fra dagplejen kom forbi, eller weekenden efter hvor hun blev fejret af familien.

Men Ida er ikke sådan at slå ud og bliver ikke pyldret og “besværlig”, bare lidt mere stille og med blanke øjne og manglende appetit, så vi valgte at holde begge begivenheder alligevel.

Det var så hyggeligt for Ida, at have hendes venner fra dagplejen på besøg – det er en ren pigegruppe og de trives utrolig godt med hinanden hele bundet. Mormor deltog også, ligesom Maja blev hjemme fra børnehaven for at fejre Ida.

Temaet var cirkus og dyr 🙂 Og så var Ida i November helt vild med Shaun the Sheep (Frode Får)

Bord pyntet med cirkusdyr & “Shaun the Sheep” popcorn   //   Pyntning af “cirkusklovne cupcakes”   //   Fødselaren – en småsløj Idamus   //   Hjælp til åbning af fødselsdagsgaver   //   Fik en fiiin hat af mormor, som straks måtte i brug   //   Hyggelæsning med dejlige olde og far   //   En glad og stolt storesøster 🙂

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *