With A Small Twist

Brunch

Pirater vs. Elsa fra Frost – 4 års fødselsdag

For lidt over en måned siden fyldte ældstebarnet 4 år.

Store, dygtige, udadvendte og glade Maja, som med det 4. år er blevet så glædespredende, sprudlende og omsorgsfuld. Hun er simpelthen blevet en fornøjelse at omgås. Bevares hun kan stadig have et vildt temperament, men generelt er hun i balance med sig selv og trives super både i børnehaven, hjemme og ude.

Til familiefødselsdagen valgte vi et “Frost-tema”, hun er – som alle andre piger i den alder med respekt for sig selv – forgabt i Frost, samt sangene og figurerne derfra.

Vi inviterede familien til en overdådig brunch med diverse tapaslækkerier (pølse, ost, pesto, aioli, oliven..), French toast, lækre små Ricottaruller, hjemmelavet knækbrød, Skyr med hjemmelavet Müsli, varm leverpostej med bacon og champignon, små pandekager samt frugt og grøntsagsstave.

Til eftermiddag fik vi Snickerskage & små muffins.

Weekenden efter stod den på fødselsdagsfejring for Maja og en af hendes bedste venner fra børnehaven – Jonas. Dette var med tema fra “Jake & Ønskeøenspirater”. Det var en lørdag hvor vi inviterede 10 børn fra børnehaven til fødselsdagshygge.

Her stod menuen på minipizzaer, minipølsehorn, minifrikadeller og grøntsagsstave. Og til slut en vaskeægte sørøverskibskage 🙂

Ungerne nød hele misæren og de var alle søde og i sprudlende humør. Det var rent ud sagt en succes.

I ægte sørøverstil måtte ungerne naturligvis gå planken ud. Hvis de havde succes til dette, samt derefter at skyde nogle sørøverdåser ned, var de så heldige at modtage en slikpose. Heldigvis var alle så heldige, og alle børnene var søde til at heppe på hinanden og sørge for at alle var med 🙂

Maja som fotograf // Brunch-fødselsdagsbordet // Verdens bedste onkel folder sig ud…  // …Til stor underholdning for resten af selskabet 🙂

Bordopdækning & mad // Gå planken ud, mens man passer på de farlige krokodiller // Piratskib af chokoladekage og slik // De to fødselarer – da gassen så småt er ved at sive ud af ballonerne 🙂

Romance and relaxation

Ahh weekenden er gået med et dejligt spaophold på Hotel Vejlefjord – søndagsspa med overnatning fra søndag til mandag!

Majsen blev passet og forkælet af både mormor og oldefar, så Søren og jeg har rigtig kunnet nyde spaforkælelse, lækkert mad og muligheden for at sove længe… ; ) Desværre blev vi vækket tidligt af en sneryder ( you can never count on March ), men vi har haft den skønneste weekend med fokus på afslapning, og parforhold ; )



Hotel Vejlefjord


Hotel Vejlefjord kan absolut anbefales. Deres spaområde er skønt og især ild- & isbad, samt udendørsbassinet kan nævnes som særligt bemærkelsesværdigt.

Søren og jeg nød at slappe af, nyde udsigten over skoven, ild i pejsen og det faktum at vi i flere timer kunne sidde i god varme i vores badetøj, læse blade, spise lækkert frugt og drikke kaffe & vand.
Maden var også uovertruffen! 



Starter – main course – dessert ; )


Og her kommer menuen:

Hyggelig aften – ingen mad på tøjet og gulvet ; )

Og hvad angår snak om mad er jeg kun halvvejs . . . !
Morgenmadsbuffen har en særlig plads i mit hjerte. Hotels Vejlefjords morgenmadsbuffet ryger direkte ind på en første plads. MUMS hvor var det godt!



Første potion ; )


Efter vores ophold tog vi forbi Bryggen og småshoppede lidt. Det blev bl.a. til en p-skive til bilen og et vaffeljern – Jeg har længe haft lyst til vafler i mange forskellige afskygninger. Der findes så mange varianter af vafler og jeg glæder mig vildt til at afprøve dem ; )

Frokosten blev (på trods af at Maja ikke var med) spist på Rasmus Klumps Familierestaurant! Og jeg må sige; det bliver IKKE sidste gang! Virkelig positiv overrasket over denne gode sandwich med parmaskinke, mozerella & persillepesto – Yum! 😉



Rasmus Klump Sandwich



Friends over for brunch & lunch

I løbet af de sidste par weekender har vi haft flere venner på besøg til brunch og frokost.
Det har været super hyggeligt med dejligt selskab, samt mulighed for at afprøve forskellige retter, som jeg er blevet inspireret af   : )



Se lige dette indbydende brunchbord   ; )

 Jeg fandt en spændende opskrift “Æg med seranoskinke og tomat” på http://www.valdemarsro.dk

En skøn og nem ret:

Æg med seranoskinke og tomat – 1 styk
  • et æg
  • en skive seranoskinke
  • en skive tomat
  • evt et par blade frisk basilikum
  • en muffinform
Beklæd muffinformen med seranoskinke, læg en frisk skive tomat i bunden. Slå et æg ud i et glas for sig selv og hæld det over i muffinformen. Bag i ovnen ved 175 grader i omkring 15-18 minutter. Hold lidt øje med den ; )