With A Small Twist

Kreativitet

Instagrambilleder og yndlingsfotos som magneter

Vores køleskab er et indbygget et – altså med en skabslåge og er derfor ikke magnetisk. Tilgengæld er “rammen” på vores ovn og vores fryser magnetisk, så da jeg fandt på at omdanne nogle af mine instagram fotos til små magneter var lykken gjort for mine små piger – især Maja.

Så nu er ovnen tapetseret med fine små magnetiske øjeblikke i vores liv.

Jeg synes faktisk ideen er så sød og god, at jeg vil dele den 🙂

IMG_2727 IMG_2728 IMG_2729 IMG_2730

Stedet de er købt/printet fra hedder “Sticky9“. Det er rimelig billigt og fragten er gratis.

Ud over de “normale” små magnet billeder, kan man også lave dem til et lille puslespil som de hos “Sticky9” kalder “Jigsaw”.

IMG_3007 IMG_2731 IMG_3008

Jeg valgte at printe mine fotos fra Instagram, men jeg kan se at det også er muligt med alle andre slags billeder.

Dette er på ingen måde et sponsoreret indlæg.

Opslagstavle med et lille twist

For nu længe siden rykkede vi rundt på Majas værelse. Efter Ida overtog tremmesengen, så det pludselig forkert ud med samme opstilling af møbler og den nye seng.

Alt harmonerede bedre efter flytningen, men vi stod stadig tilbage med en stor tom væg, som jeg længe funderede over, hvad jeg skulle gøre ved.

Inspirationen fandt jeg både ved min søde veninde Ditte (og hendes to søde børns værelser) og et par forskellige steder på Pinterest.

Maja fik en opslagstavle. Ideen kom sig også af, at Maja gik og klistrede sine hjemmelavede tegninger på væggen med tape – og det så ikke alt for heldigt ud… Så selvfølgelig skulle hun have noget fint at sætte sine kunstværker op på.

IMG_3001 IMG_2737

Jeg gik i et byggemarked og købte en masonitplade. Jeg havde læst på Bolicious – hvor jeg også fandt inspiration – at man kunne få en plade skåret til i Silvan. MEN jeg fik en medarbejder til at tjekke, om de havde nogle mindre “rest” plader, som altså allerede var skåret i, til tidligere kunder. De havde en STOR restplade, som jeg kunne få til bare 40 kr.

Ellers vil det koste mig 100 kr. for en ny plade og ca. 40 kr. oveni for at få den skåret til – så jeg var godt tilfreds. Jeg tænkte, at Søren og jeg kunne skære den til, når jeg kom hjem med den. Men vi endte med at synes, at det var fedt, at den var så stor. Den fyldte væggen og det var nemt for Maja at nå den, og hænge ting & sager på den.

Jeg har betrukket den med stof fra Stof & Stil og hængt den op med lange søm.

IMG_2255

Et voila…

IMG_2732 IMG_2733 IMG_2735 IMG_3004 IMG_3006

Jeg synes, at Majas værelse er blevet mindre “babyagtigt” og passer fint til en “børnehavepige” med krudt i måsen & som elsker farven lilla.

 

 

 

Gamle æsker i nye klær’

Yes – jeg så marmortrenden (som startede for nu læææænge siden) og tænkte “den hopper jeg lige med på”, så jeg købte to ruller folie, som jeg ville pifte mit kontorbord op med (nøjagtige ligesom Valdemarsro).

Men efter rullerne blev købt, har de ligesom bare stået og samlet støv.

Jeg kunne simpelthen ikke beslutte mig for, om sådan et helt marmorbord trods alt ville blive for altoverskyggende og “spraglet” på et kontor med alt for mange sager og opbevaring (læs= lidt for meget rod).

– Muligheden er der stadig og opgaven er ikke så grænseoverskridende eftersom folien nemt kan rykkes af igen, hvis resultatet ikke er så godt.

I stedet har jeg påtaget mig et noget mindre projekt – nemlig at pifte et par små æsker op. Den ene var købt i Søstrene Grene og var både sød og fin, men havde ikke lige en farve jeg kunne bruge. Den anden æske var en smykkeæske fra Pernille Corydon.

De fik begge en omgang marmorfolie og nedenfor kan ses billeder af projekt og resultat.

IMG_0408IMG_0409IMG_0483IMG_0479IMG_0480IMG_0482Æskerne står på mit badeværelse og indeholder diverse  “dulleting” som hårpynt, smykker osv.

Fremgangsmetoden er ligetil, men jeg brugte alligevel en lille “hjælpende opskrift”, som du kan finde her: “Cover box with contact paper”. Fremgangsmåden er beskrevet på engelsk med med gode beskrivende billeder. Bare sig til, hvis der er noget du gerne vil have at jeg uddyber.

Som en ekstra lille note kan jeg tilføje at folie er UTROLIG nemt at arbejde med. Noget nemmere end jeg selv havde forestillet mig.

Kan I have en dejlig dag fyldt med solskin 🙂

 

Plakater til børneværelset

1 2 3 17