With A Small Twist

Leg

Lav armbånd af gamle bælter

Jeg vil lige starte med at undskylde min blogindlægsspam i dag, men når jeg ENDELIG har tid til at skrive så hagler emnerne lige af mig. Dette bliver dog sidste indlæg i dag I promise 😉

Jeg havde et gammelt læderbælte, som var ved at gå helt fra hinanden. Jeg var på vej mod skraldespanden da Søren nævnte at jeg kunne overveje at lave armbånd af det…! Bum – det var jo en god ide.

Bæltet var et sort flettet læderbælte. Jeg klippede et passende længde bælte af, limede enderne sammen, limede en tryklås på and that’s it.
– Da det var gjort synes jeg lige det manglede et extra pift, hvorfor jeg lige gav det lidt guld & kobbermaling og voila 🙂

Kreativ med beton – del 2

I’m back with more on the concrete… 😉

Jeg er blevet spurgt om, hvordan man lige gør med det her beton. Så here goes:
Tag i et byggemarked og køb noget cement. Der findes forskellig slags cement (og jeg har bl.a. ladet mig fortælle at du kan købe noget, der allerede er blandet), og sælgerne i byggemarkedet kan hjælpe dig med at finde det rigtige. Første gang jeg “legede” med cement var det søde Anja var mødregruppen som købte cementen og sidst var det min søde bror, men du kan ikke gå galt i byen ved at spørge dig frem i forretningen.

Cementen skal blandes med vand og sand. Jeg synes, det er vigtigt, at det er en fin strandsand du bruger, så blandingen bliver fin grå.

Det eneste jeg ved om blandingsforholdet er 1 del cement til 4 del sand. Vand er herefter på slump. Dog er en god tommelfingerregel, at blandingen endelig ikke må være for våd. (Både for at den ellers vil være længere om at størkne, og at den færdige figur vil blive for skrøbelig og porøs).
– Min bror og jeg samlignede samblandingen med at lave glasur, når man bager. Tilføj endelig kun lidt vand ad gangen mens du rører 🙂

Herefter er det bare at hælde blandingen i diverse forme. Alt kan bruges og kun fantasien sætter grænser. Vi har bl.a. brugt: mælkekartonner, tomme æsker i forskellige størrelser, sodavandsdåser, shampooflasker og madvaredåser (og tomme æggeskaller). Min erfaring siger, at det der virker allerbedst er mælkekartonner. Måske fordi de er beregnet til at indeholde et vådt materiale.

Så lader du det tørre – afhængig af størrelsen – minimum 24 timer (gerne længere) og tilføjer evt. lidt maling eller hvad du kan tænke dig.

NB: Det er vigtigt, at du tilføjer et lys eller fyrfadslys i den våde cement inden formen er tør. Samt husk at når cementen tørrer vil den automatisk skubbe lyset/fyrfadslyset opad. Derfor læg evt. noget tungt ovenpå så den ikke skubbes for langt op.

Nedenfor ses resultatet af nogle huse min bror og jeg lavede. De blev ret fede. Er sikker på at lidt sandpapir vil gøre dem godt og evt. kobberfarve på tagene 😉
– Disse blev dog hurtigt snuppet af min bror, så hvis jeg vil have huse må jeg lige få tømt nogle flere mælkekartonner…. Got Milk? 😉

Som det kan ses har jeg til husene brugt toppen af mælkekartonnen og gaffatape 😉

God fornøjelse… 😉

Færdiggørelse af småprojekter på symaskinen

5 arbejdsdage tilbage – og så går jeg på barsel!
Jeg glæder mig rigtig meget til;

at kunne slappe af på sofaen inden Maja kommer hjem fra dagpleje og skal nusses om til hverdag
at kunne komme i gang med nogle af mine 10.000 projekter & ideer
at kunne få gjort ordentlig rent i hytten (dette er især en gravidting – jeg er kommet til “nesting” perioden”) 🙂
at kunne nyde efteråret, få lidt mere frisk luft og motion
at kunne glæde mig til / og forberede mig på mentalt, at der snart skal være to børn i huset 😉

Vi har lige overstået en dejlig weekend, med bl.a. fejringen af min bettebrors fødselsdag. Maja var SÅ sød, glad og eksemplarisk – en sand fornøjelse af have med i byen og det var bare SKØNT 😉
Bagefter smuttede vi en tur i skoven og så på dådyr. Maja kunne garanteret få FLERE TIMER til at gå der 😉 Søren og jeg blev enige om, at næste gang går det til Dyrehaven i Århus – Her er der lidt flere dådyr, der er lidt mere “snaksalige” og de må fordres 😉   –   I lørdags foregik skovturen ved Fladbro Skov nær Randers.

Søndag blev det til lidt forskelligt kreativt, bl.a. græskarudskæring. Majas interesse i dette var dog ikke enorm. Den bliver nok større, som hun bliver ældre.
Derefter lod vi hende lege med papir, pensler og “børnemaling”. Dette var et hit og hun fik laaaang tid (og masser af papir) til at gå med hendes kreationer. Farverne blev blandet godt og grundigt, og alle billederne har nu en grønlig/brunlig farve – Ren efterårsstil! Hun må have været inspireret af skovbesøget dagen før 😉

Jeg fik færdiggjort hele 3 syprojekter søndag – to som jeg bare manglede finish på og et “helt nyt” projekt.

Det “nye” projekt var et nyt betræk til en gaaammel varmepude. Denne havde et alt for stort (og ikke særlig kønt) pudebetræk om sig. Jeg fik syet dette istedet:

For et par indslag siden på bloggen nævnte jeg, at jeg havde syet en nederdel til Maja i bedste Badelma Badutski stil. Denne nederdel blev desværre alt for lang, men i går søndag blev den forkortet og burde nu kunne passe Maja 🙂

 

Jeg synes faktisk den blev meget sød og er godt tilfreds med resultatet – taget i betragtning af det er første “beklædningsdel” jeg syr.

Derudover har jeg (stærkt inspireret af Monsterscircus) lavet et omslag til en ganske almindelig notes bog.

Jeg har syet omslaget i filt og påsyet en læderstjerne – Tja helt lige er sygningen vist ikke, men all-in-all blev resultatet nu udmærket 🙂

Hvis du er blevet inspireret til at lave dette omslag eller noget lignende, så kig lige forbi Monsterscircus, via linket – hun er super kreativ 😉
Rigtig god (omænd lidt på forhånd) Halloween til jer alle sammen 🙂

Happy Halloween

Mums en lækker drømmekage :)

Nøøj en god idé jeg fik i går aftes. Jeg var lækkersulten – go figure 😉
Maja og jeg var alene hjemme – og efter aftensmaden spurgte jeg hende om vi skulle lave en kage, og hun sagde straks “ja” 🙂

Hun er så småt begyndt at blive rigtig glad for at hjælpe mig i køkkenet med kagebagning og aftensmadslavning, og det er bare SÅ hyggeligt!

I går lavede vi en lækker lækker drømmekage. Ideen / Inspirationen har jeg fundet ved Cute Carbs, men jeg har dog lavet lidt om på ingrediensene (med succes) så læs med her hvis du tænker på at lave en lækker kage til kaffen 🙂

Drømmekage
Opskrift på drømmekage:
  • 250 g mel
  • 50 g smør
  • 200 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 4 æg
  • 2 dl mælk
  • 2,5 tsk bagepulver
  • 1 vaniljestang
Sådan gør du:
Pisk æg, vaniljekorn og sukker til en luftig masse
Vend mel og bagepulver i æggemassen
Rør groftrevet marcipan i dejen
Varm mælk og smør op i en gryde – lad det afkøle lidt og rør det forsigtigt i dejen
Bag kagen i en springform (26 cm) ved 200 grader i 20 min. Mens kagen er i ovnen, kan du gå i gang med kokosmassen
Kokosmassen:
  • 150 g smør
  • 100 g kokosmel
  • 60 g mørk farin
  • 200 g rørsukker
  • 1 spsk kakao
  • 1/2 dl mælk
Sådan gør du:
Bring smør, kokosmel, brun farin og mælk til kogepunktet under omrøring
Tag kagen ud af oven efter 20 minutter og fordel kokosmassen over kagen. Bag drømmekagen i yderligere 5 minutter ved 225 grader.

And Enjoy 😉

Grunden til at min opskrift blev anderledes end Cute Carbs’ var, at jeg ikke havde nok brun farin. Jeg måtte derfor tænke alternativt – og det blev til rørsukker. Da jeg varmede kokusmassen blev den dog alt for lys ifølge min mening, og derfor tilføjede jeg kakaoen – Det blev den absolut ikke ringe af 😉

Maja var en sød og dygtig hjælper, som hjalp med at hælde ting i dejen, piske æg & sukker og røre rundt med en ske. MEN da jeg sagde “så skal vi have kakao i”, så mente hun at det betød kakaomælk til hende 😉
– Det fik hun og så var der ikke mere hjælp fra hende, kun hyggeligt samvær og kakaonydelse, som åbenbart er bedst med en ske 😉

1 2 3 4 7