With A Small Twist

Mad

“En burger om dagen” – Inspiration til aftensmaden

En burger om dagen lyder måske af meget – og ja i særdeleshed hvis det er den samme kedelige burger dag efter dag. Men hvis man søger efter lidt inspiration til aftensmaden, er det faktisk muligt at prøve én forskellig burger 30 dage i træk via inspiration fra samme sted… Intrigued?

Ja det er vist et lidt mærkeligt indlæg, men mine tænder løb for alvor i vand da jeg skulle søge inspiration til den ugentlige madplan.
Jeg faldt først over bloggen Gastromand – kender I den? Gastromand er et “blogfællesskab” hvor flere (super kompetente mænd) blogger om tadadada: Mad! Det er et rigtig mandeunivers og det er derfor store potioner, mandeinspireret og herre lækkert 😉

I deres opskriftskartotek har de en overskrift der hedder “A buger a day…“. Her har jeg endnu kun prøvet at lave deres “Pulled pork burger” og jeg må bare sige MUMS!! 😉

Nå men da jeg lige søgte lidt rundt på nettet, faldt jeg over en hjemmeside med billeder og opskrifter af ikke mindre end 30 “mouth watering” burgere!!

Hjemmesiden hedder http://www.cheeseandburger.com og gør lige dig selv den tjeneste at kig forbi (hvis altså ikke du er fedt og/eller kulhydratforskrækket).

Nedenfor ser du billede af nr.7, 8 og 9 men tag et kig forbi for meget mere inspiration 🙂

Banditboller og børn i køkkenet

Jeg har på det sidste lagt mærke til, at der ikke dukker en meddelelse op på Facebook, når jeg laver nye indlæg på bloggen, så nu har jeg redigeret lidt i forskellige opsætninger – lad os se om det virker! 😉
– Hvis der er nogle indlæg du har “misset” er du velkommen til blot at scrolle ned og læse i mine tidligere indlæg 😉

I weekenden havde jeg min kyndige, ivrige og bageglade Maja med i køkkenet. Vi skulle bage “Banditbrød”.
Opskriften stammen fra Arlas hjemmeside, dog har jeg redigeret en smule i den, så jeg giver lige opskriften med her:

Opskrift på Banditbrød

Ingredienser

  • 3 dl mælk
  • 1⁄2 dl rapsolie
  • 2 dl ymer
  • 50 g gær
  • 1 tsk groft salt
  • 2 tsk sukker
  • 100 g havregryn (2 1⁄2 dl)
  • 700 g hvedemel
  • sammenpisket æg

Pynt

  • havregryn, sesamfrø eller birkes.

Here is what to do:

Lun mælken (lillefingervarm). Hæld den i en skål og tilsæt fedtstof og ymer. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen sammen med en grydeske. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 16 stykker og form dem til forskellige figurer – fletninger, knuder, snegle eller boller. Fordel figurerne på plader med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca. ½ time. Pensl de små brød med æg og pynt med havregryn. Bag banditbrødene midt i ovnen.

Bagetid

Afhængig af størrelse ca. 25 min. ved 200°. (mine skulle kun have 10-15 minutter) 

Jeg må indrømme, at bollerne var så super gode og lækre at efter blot “haps, haps, haps” var de væk, og jeg har derfor slet ikke fået taget et “efter” billede. Men jeg kan sige så meget; at de holdte formen og grundet ymeren i opskriften blev de ikke tørre.

Her er lidt billeder af den søde og dygtige hjælper i gang med udstikningen 🙂

Ha en rigtig dejlig dag 😉

Lidt om verdens bedste deller og kræsne børn…

Jeg har altid forsvoret, at jeg absolut ikke skulle have kræsne børn…

Jeg var selv meget kræsen som barn, og har endnu ikke helt lært at spise bl.a. fisk. Sådan skulle det ikke være med vores børn, var jeg og manden enige om – og da Maja så kom til verden og var en “altædende” og “glad-for-mad-baby var jeg lykkelig. Maja smagte og spiste alt med velbehag. Vi var både omkring broccoli og sild, for at det ikke skulle være løgn. MEN pludselig fra den ene dag til den anden, fandt Maja ud af at hun havde et uudforsket våben / en uudforsket magt som hedder “VILJE”.

Maja blev enig med sig selv om, at det var lidt sjovere at være kræsen – og fra den dag er det ABSOLUT ikke alt den lille frøken vil sætte tænderne i.

Så kom lille Ida til verden og moderen her forventede et lignende mønster fra mindstebarnet som fra den største, men måtte overraskende sande, at Idas vilje og kræsenhed angående mad startede allerede fra første færd.
Ida er kræsen og yderst selektiv omkring, hvad hun stikker i munden.
– Hvis hun kunne leve udelukkende af blåbær og vandmelon, ville hun være ovenud lykkelig 😉

Nå her står jeg så med alle mine idealer og forhåbninger om ingen kræsne børn & føler lidt at jeg står med håret i postkassen….

MEN til min redning kommer altid; Mors frikadeller!
Sjovt nok har Maja (endnu) ALDRIG krænget næsen af disse, og begge børn smæsker sig altid mætte i disse deller, når de ryger på bordet.

Derfor står jeg i samme stund og steger to pander fuld til min lille familie. Jeg skal nemlig på tøseweekendtur, og vil naturligvis ikke risikere at mine små guldklumper må sulte mens jeg er væk 🙂

Her kommer lige min opskrift på disse super dejlige og nemme frikadeller – “Mixed Italian & Greek style” 🙂

Ingredienser:

  • 500 g hakket svinefars
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 dl mel
  • Feta ad libitum
  • Frisk basilikum ad libitum
  • evt. også frisk oregano ad libitum
  • 2 fed pressede hvidløg
  • Salt & peber

What to do:
Du skal bare røre det hele sammen og så på panden – Vupti så har du lækkert mad!!

Tilbehør kan naturligvis være hvad som helst. Vi kan godt lide dem med en god salat, samt pasta & rød pesto.

– Prøv dem evt. også i en dejlig pita 😉

Karameller & Saltmandler

Godt nytår 😉

Så er det hverdag igen (yes I know – det har det været i noget tid, men det er først nu jeg lige har fået mig taget sammen til at skrive på bloggen).
Det var en god og hyggelig juleferie for alle parter, men vi trængte alle til hverdag – ikke mindst Maja, som pludselig har reageret enormt meget på sin storesøster rolle… Hun forguder sin søster og er SÅ sød ved hende – altså har hun ikke forstået at det er “Ida’s skyld” at mor ikke har så meget tid til hende som før. Maja har været meget pyldret og morsyg, og at vi har været så meget sammen i ferien har nok kun forværret det.

Nytårsaften gik udover al forventning. Vi havde besøg af et dejligt vennepar og deres to børn. de kom allerede om formiddagen, så børnene havde hele dagen til at hygge og pjatte og de tre største gik næsten omkuld da de ramte puden allerede kl 19.00. Det gav os voksne (og Ida) tid til at hygge med god mad og hyggesnak resten af aftenen 😉

I denne weekend kommer farmor & farfar på besøg. De har faktisk kun set Ida i julen til en julefrokost, så her er det “rigtige” barselsbesøg. I den forbindelse fejrer vi fødselsdag på søndag for Maja (fødselsdag den 16. januar) og Søren (fødselsdag den 15. januar).

Nu da farmor & farfar kommer skal de have en lille forsinket julegave 😉 Farmor ønsker sig de krus jeg malede “de 4 årstider”på, så dem får de sammen med et maleri Maja har lavet og hjemmelavede karameller & Saltmandler.

Hjemmelavede karameller

Hjemmelavede gaver 😉

Lækre karameller & saltmandler

Opskrift på karameller

  • 1/2 l piskefløde
  • 250 g sukker
  • 125 g glukose sirup
Alle ingredienser koges indtil karamellen er godt gylden og meget tykflydende.
Husk at rør i den med jævne mellemrum. Karamellen er først færdig når den slipper bunden. 
Hvis du bruger et termometer så skal karmellen være minimum 135 grader.
Herefter hælder du karamelmassen i en beholder – gerne med olieret bagepapir, så massen nemmere slipper igen. Lad herefter massen stå i minimum 4-5 timer – gerne natten over og du kan herefter skære den i mundrette bidder 😉
Opskrift på saltmandler
  • 250 g mandler
  • 6 spsk salt
  • 2 dl vand
Salt og vand bringes i kog. Herefter fjernes gryden fra varmen og mandlerne hældes i. Lad mandlerne stå i vandet i 30 minutter. Bag herefter i ovnen ved 180 grader i 15-18 minutter. 
Rigtig god weekend til Jer alle 😉

1 2 3 4 7