With A Small Twist

Opdragelse

Hvem skal man stole på…?

Utroligt at tænke sig, hvor ofte man kan være i vildrede, når det angår ens børns opdragelse og dagligdag.

Min søde dejlige datter er stadig helt ufattelig morsyg og pyldret. Og hvordan håndterer man så det bedst? That’s the million dollar question! :o)
Nogle råder mig til at bede andre (far, mormor osv.) om at aflede hendes opmærksomhed – mens andre råd lyder at give hende al den omsorg og kærlighed hun efterspørger uafbrudt, da hun dermed når til et “mætningspunkt” for at være pyldret. Altså når hun ved at mor er der altid.

jeg må indrømme at jeg har levet lidt efter en blanding af de to. jeg læner mig nok mest selv op ad nummer to råd. men af og til er man – trods kærligheden til sit barn – ved at gå ud af sit gode skind over aldrig at have to hænder fri til noget som helst…!

Med det i mente faldt jeg over nedenstående citat på Pinterest: 



Så kan man jo i det mindste glæde sig over at være super mom – men jeg må indrømme,
 at jeg ofte ønsker mig et rent gulv… 

 
Jeg startede med dette indlæg i sidste uge og må indrømme at pt har jeg fået en “åbenbaring” (som naturligvis kan forsvinde mellem mine fingre så hurtigt som åbenbaringen kom til mig).

Blandingen af de to råd virker!!!! ;o)    –   åltså for mig ….. lige nu…. :o)

Jeg har overøst Maja med den opmærksomhed hun søgte + ladet hende have et overnatningsbesøg med masser af skæg og kærlighed hos sin mormor.
– Jeg har fået indre mindre end den sødeste og kærligste pige retur som kan lege selv såvidt som med mor og far og kun er minimal pyldret :o)  Ren lykke!



Endnu et billede fundet på Pinterest





True Love



Overskud eller mangel på samme…

Det er efterhånden længe siden, at jeg har fået skrevet på bloggen. Overskudet har desværre ikke været til det. Hvilket bl.a. skyldes en datter med lidt mave/appetit problemer, sygdom og søvnproblemer og en UFATTELIG morsyge!
Morsyge er ikke en sygdom, og selvom man må sande, at det er lidt hyggeligt at være den foretrukne person i forhold til kram & knus, kan det også være en anelse anstrengende i længden.

Det er svært at nå noget som helst, når ens datter klamrer sig til ens ben og græder hysterisk til hun sidder trygt på mors arm.
Nå heldigvis går det hele nu fremad, og når forårssolen titter frem bag en sky & ens vidunderlige datter holder én i hånden, kan man ikke andet end at fyldes med glæde! 😉

En hyldest til en fantastisk blog !

Efter at have indtrådt blogverdenen er jeg faldt over en blogger, som skriver fantasktisk gribende og billedligt!

Jeg er faldet pladask for denne blog, hvilket nok bl.a. skyldes, at bloggeren skriver om at være førstegangs mor til en fantastisk lille temperamentsfuld datter – mon ikke jeg er blevet draget af lighederne ; )

Tag en kig forbi hendes blog, hvis du har lyst: Forstegangsmor.wordpress.com

Her er et lille uddrag fra et indlæg fra den 2. marts 2013:

Den samme gamle sang: Trodsalder, hysteri, modsatrettede følelser i en lille krop…you name it!

Nå, men når det nu efterhånden er blevet vane, at aftensmåltiderne er kaos og skrigeri for skrigeriets skyld, besluttede jeg mig igår for, at så måtte den lille terrorist simpelthen gå og på værelset og skælde sine bamser ud. Jeg gad ikke høre på det mere …. Første lige et forsøg på indre zen for mormennesket, hvorefter jeg tog den ildspyende drage-unge ved hånden og fortalte hende, at når hun ikke kunne opføre sig ordentligt, så måtte hun sidde oppe på værelset og blive god igen sammen med bamserne.
Og ungen fulgte pligtskyldigt med. Men satte hun sig ved bamserne? Næh nej. Så snart jeg havde ledt hende ind over dørtærsklen, hørte jeg et “bang” og fandt mig selv stående foran en lukket pigeværelsedør. Og vil du så ikke tro, at hystaden på den anden side af døren råbte “Mig lukker!” i raseri?
Jo da! Så kunne jeg stå der og føle mig som en succes i mit knap så forkromede moderskab! Uden en grimasse, der kunne passe og uden beredskab til, hvad jeg så skulle gøre. Men hvad kunne jeg gøre? Ikke en s*id andet end at bryde ud i latter. For det var dog både noget at det sjoveste og mest latterlige, jeg nogensinde har været vidne til.

Tag et kig forbi hendes blog til mere af den slags ; )