With A Small Twist

Opskrifter

Karameller & Saltmandler

Godt nytår 😉

Så er det hverdag igen (yes I know – det har det været i noget tid, men det er først nu jeg lige har fået mig taget sammen til at skrive på bloggen).
Det var en god og hyggelig juleferie for alle parter, men vi trængte alle til hverdag – ikke mindst Maja, som pludselig har reageret enormt meget på sin storesøster rolle… Hun forguder sin søster og er SÅ sød ved hende – altså har hun ikke forstået at det er “Ida’s skyld” at mor ikke har så meget tid til hende som før. Maja har været meget pyldret og morsyg, og at vi har været så meget sammen i ferien har nok kun forværret det.

Nytårsaften gik udover al forventning. Vi havde besøg af et dejligt vennepar og deres to børn. de kom allerede om formiddagen, så børnene havde hele dagen til at hygge og pjatte og de tre største gik næsten omkuld da de ramte puden allerede kl 19.00. Det gav os voksne (og Ida) tid til at hygge med god mad og hyggesnak resten af aftenen 😉

I denne weekend kommer farmor & farfar på besøg. De har faktisk kun set Ida i julen til en julefrokost, så her er det “rigtige” barselsbesøg. I den forbindelse fejrer vi fødselsdag på søndag for Maja (fødselsdag den 16. januar) og Søren (fødselsdag den 15. januar).

Nu da farmor & farfar kommer skal de have en lille forsinket julegave 😉 Farmor ønsker sig de krus jeg malede “de 4 årstider”på, så dem får de sammen med et maleri Maja har lavet og hjemmelavede karameller & Saltmandler.

Hjemmelavede karameller

Hjemmelavede gaver 😉

Lækre karameller & saltmandler

Opskrift på karameller

  • 1/2 l piskefløde
  • 250 g sukker
  • 125 g glukose sirup
Alle ingredienser koges indtil karamellen er godt gylden og meget tykflydende.
Husk at rør i den med jævne mellemrum. Karamellen er først færdig når den slipper bunden. 
Hvis du bruger et termometer så skal karmellen være minimum 135 grader.
Herefter hælder du karamelmassen i en beholder – gerne med olieret bagepapir, så massen nemmere slipper igen. Lad herefter massen stå i minimum 4-5 timer – gerne natten over og du kan herefter skære den i mundrette bidder 😉
Opskrift på saltmandler
  • 250 g mandler
  • 6 spsk salt
  • 2 dl vand
Salt og vand bringes i kog. Herefter fjernes gryden fra varmen og mandlerne hældes i. Lad mandlerne stå i vandet i 30 minutter. Bag herefter i ovnen ved 180 grader i 15-18 minutter. 
Rigtig god weekend til Jer alle 😉

Mums en lækker drømmekage :)

Nøøj en god idé jeg fik i går aftes. Jeg var lækkersulten – go figure 😉
Maja og jeg var alene hjemme – og efter aftensmaden spurgte jeg hende om vi skulle lave en kage, og hun sagde straks “ja” 🙂

Hun er så småt begyndt at blive rigtig glad for at hjælpe mig i køkkenet med kagebagning og aftensmadslavning, og det er bare SÅ hyggeligt!

I går lavede vi en lækker lækker drømmekage. Ideen / Inspirationen har jeg fundet ved Cute Carbs, men jeg har dog lavet lidt om på ingrediensene (med succes) så læs med her hvis du tænker på at lave en lækker kage til kaffen 🙂

Drømmekage
Opskrift på drømmekage:
  • 250 g mel
  • 50 g smør
  • 200 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 4 æg
  • 2 dl mælk
  • 2,5 tsk bagepulver
  • 1 vaniljestang
Sådan gør du:
Pisk æg, vaniljekorn og sukker til en luftig masse
Vend mel og bagepulver i æggemassen
Rør groftrevet marcipan i dejen
Varm mælk og smør op i en gryde – lad det afkøle lidt og rør det forsigtigt i dejen
Bag kagen i en springform (26 cm) ved 200 grader i 20 min. Mens kagen er i ovnen, kan du gå i gang med kokosmassen
Kokosmassen:
  • 150 g smør
  • 100 g kokosmel
  • 60 g mørk farin
  • 200 g rørsukker
  • 1 spsk kakao
  • 1/2 dl mælk
Sådan gør du:
Bring smør, kokosmel, brun farin og mælk til kogepunktet under omrøring
Tag kagen ud af oven efter 20 minutter og fordel kokosmassen over kagen. Bag drømmekagen i yderligere 5 minutter ved 225 grader.

And Enjoy 😉

Grunden til at min opskrift blev anderledes end Cute Carbs’ var, at jeg ikke havde nok brun farin. Jeg måtte derfor tænke alternativt – og det blev til rørsukker. Da jeg varmede kokusmassen blev den dog alt for lys ifølge min mening, og derfor tilføjede jeg kakaoen – Det blev den absolut ikke ringe af 😉

Maja var en sød og dygtig hjælper, som hjalp med at hælde ting i dejen, piske æg & sukker og røre rundt med en ske. MEN da jeg sagde “så skal vi have kakao i”, så mente hun at det betød kakaomælk til hende 😉
– Det fik hun og så var der ikke mere hjælp fra hende, kun hyggeligt samvær og kakaonydelse, som åbenbart er bedst med en ske 😉

Nougatmuffins med Daim krymmel ;)

Så er der lidt til den søde tand igen. Søren mener at disse muffins er i top 3 over alle de kager jeg nogensinde har lavet, så det må man da kalde en opfordring til at prøve disse!!

De er meget søde, men smager fantastisk!

Inspirationen fandt jeg hos CookieCrumble, men hendes opskrift er ikke fuldt fuldstændig, nedenstående er bl.a. med min egen glasur og med daim på toppen 😉 (Daim gør ALT bedre!!) 😉

  

 Opskrift til ca. 18 stk.

  • 2 æg
  • 150 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 dl. olie
  • 250 g. creme fraiche
  • ½ dl. æblejuice
  • 250 g. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • + 150 g. nougat, i små tern

Kakaoglasur (min egen opfundne glasur)
  • 125 g flormelis
  • 40 g smør, stue temperatur
  • Lidt sødmælk
  • Kakao pulver (på slum)
  • Daim 😉
Nougatmuffins

Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig og lys masse. Tilsæt herefter olie, creme fraiche og æblejuice, alt imens der røres rundt i massen.

Tilsæt hvedemel melet lidt efter lidt, og kom til sidst bagepulveret i. Sørg for, at du ikke rører for meget i dejen herefter. Skær nougaten ud i små tern, og kom de første 100 g. ned i dejen, og vend dem forsigtigt rundt i dejen. Vend dejen op i muffinformene og drys så de sidste 50 g. nougat ud på toppen af de ubagte kager. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 10-12 minutter og placer dem herefter på en bagerist til afkøling.



Muffin inden glasur



Kakaoglasur:

Pisk flormelis, kakao og smør, til alt er godt blandet. Hæld langsomt mælken i. Fortsæt med at røre, til glasuren er let og luftig, mindst 5 min. Jo længere man pisker, desto luftigere og lettere bliver glasuren.
 

Nougatmousse (glasuren fra CookieCrumble – ikke den jeg brugte):
  • 4 dl. fløde
  • 100 g. blød nougat
  • 2 blade husblas
Start først med at lave nougat moussen, da denne skal have lov at sætte sig på køl. Udblød husblassen i koldt vand og smelt nougaten over vandbad. Smelt så husblassen ned i den smeltede nougat og lad det køle lidt af. Pisk imens fløden til skum og vend så den afkølede nougat/husblas blanding i. Stil på køl, og lad den sætte sig.

Tilbage til Hobro Mini Zoo

Søren ville gerne opleve Hobro Mini Zoo, som Maja og jeg havde besøgt med mormor for noget tid siden, så Grundlovsdag tog vi igen mod Hobro.

Og her kommer lige lidt billedspam fra den dag 😉

Vi havde også denne dag madpakke med hjemmefra. Denne gang havde vi købt nogle lækre bagelsbrød, som vi smurte med pesto og tilføjede parmaskinke, mozzarellaost i skiver, avokado, agurk, salat og tomat.

De var virkelig gode – Mums!

1 2 3 4 5 9