With A Small Twist

Portræt

Portræt af mine børn 37/52

Så er det midt september måned… Sidder tilbage med følelsen af, at sommeren er fløjet forbi i al for hurtig fart, og med ikke helt nok sommerligt vejr i forhold til mine ønsker. Heldigvis blev det dog til en skøn uge i Spanien med et hold venner i juni med skønt sommervejr. Don’t get me wrong, resten af sommeren har også været god og vi har haft nogle skønne feriedage, men mit sind er bare skabt til mere sol, varme og sommer.

Denne uge har dog budt på nogle gode sensommerdage, og nu kan vi se frem til et dejligt efterår med “indehygge” og lys i vinduerne.

Om blot to måneders tid skal vi fejre Idas to-års-fødselsdag, og hos dagplejen bliver Ida ikke længere puttet i barnevognen – er det ikke vildt?

Jeg selv har sværere ved at slippe barnevognen. For det første sover hun stadig dejligt i den og nyder den, samt jeg elsker ideen om, at mine børn sover dejligt og trygt i den friske luft. For det andet synes jeg, at det bliver et vildt skridt, når vi skal skille os af med den barnevogn. Den er blevet “en del af familien” på godt og ondt – og absolut mest godt 🙂

Ud over det faktum, at begge unger har nydt at sove i den, har den også været et super transportmiddel – især efter at de blev til to. Det har været umådelig hyggeligt så meget de har fået ud af hinanden – siddende sammen – på gåture rundt i Øster Bjerregrav, på diverse småturer i Mellerup, i Tivoli, i Djurs Sommerland, i Malmø og mange andre steder.

Nå nok om barnevognen og videre til mine skønne piger… 🙂

Ida er nu 1 år og ca. 10 måneder

Hun er oftest glad, positiv, sød og smilende. Hun elsker at lege med sin storesøster (som stadig nyder at have styringen i legen), men hun kan også lege selv og er især interesseret i sine dukker og i BØGER. Hvis det stod til hende skulle vi læse og synge for hende dagen lang. Men det er HENDE der bladrer og HENDE der bestemmer, hvad vi skal synge og især hvad vi IKKE skal synge. så der bliver tit sagt “nej, nej, nej,nej,nej”, hvis vi syger en sang, som hun ikke vil høre 🙂

Hun er blevet mere bestemt, og siger fra når der er noget hun ikke vil, bl.a. at blive puttet om aftenen. Hun har et stort ordforråd, men bruger den taktik med kun at sige/udtale sidste del/stavelse af ordet. F.eks. Elefant = Fant, Tak for Mad = Mad (på trods af at hun også kan sige tak), Pas På = På, Peter Pedal = Dal, Smilla = Milla (en veninde fra dagplejen), Sofia = Fia (en anden veninde fra dagplejen) osv.

Hun er altid høflig og siger pænt “tak” hvis man giver hende noget, giver hende tøj på, løfter hende op osv.

Hun er en MOR pige, og vil helst at jeg er i nærheden konstant, men hvis jeg ikke er i syne så nyder hun også samvær med sin far, mormor og mange andre i stor stil.

Hun elsker at gå i dagpleje, nyder både dagplejemoderen og de tre andre piger, som hun går sammen med; Sofia, Smilla & Alba.

IMG_3294 IMG_2840

På sommerferie hos farmor & farfar i Malmö // En dejlig sommerpige på stranden i Århus

Maja er nu 3 år og ca. 8 måneder

Maja kan være snusfornuftig, klog, opmærksom og skarp, når hun lige er i humør til det.

Hun lægger mærke til de mindste detaljer, som f.eks. mors nye øreringe, vinterdæk på bilen og edderkoppespind i et hjørne af mormors hus. Hun husker alt man fortæller hende og kan gengive næsten alle de sange hun hører. Men hun kan også til tider virke som om hun befinder i et helt anden verden. Når hun er i den verden kan man pege på en tydelig genstand lige foran hende, og hun vil stadig udbryde “hvor?!” Eller man kan sidde og tale til hende længe, enten uden at få svar – eller man får et svar/en kommentar, der tydeligt viser, at hun intet har hørt.

Hun er sød og kærlig og altid yderst gavmild og betænksom. Men hun forstår absolut også at sige fra og markere sig, hvis hun føler sig forurettet.

I børnehaven er Maja en del af et firkløver og leger især med Jonas, Nanna & Signe. Men hun er også super til at lege med alle de andre børn, og jeg ser hende ofte “tage de nye børn i børnehaven under sine vinger”. Hun virker til at nyde sin børnehave i stor stil og det nyder vi absolut.

Hun er meget regelrettet og gør ikke noget hun ikke må. Hvis hun bliver gjort opmærksom på, at hun har gjort noget forkert, reagerer hun voldsomt og bliver meget ulykkelig.

Hun er herudover i “se mig alderen” og er meget opmærksomhedssøgende. De sætninger vi oftest hører derhjemme er “mor, prøv at se mig”, “vil du se hvad jeg kan”, “skal jeg lige prøve at vise dig noget” eller “Skal jeg lige hviske dig noget. 🙂

1 IMG_3042Stolt på hest uden mor & far der holder ved for første gang // Siddende i “skovlen” på en traktor med et stort smil som altid.

IMG_2824 IMG_2628På strandtur ved Moesgård Strand i Århus med mor // Med MolsLinien på vej til Malmö for at besøge farmor & farfar

 

Portræt af mine børn 16/52

Det er ved at være noget tid siden at jeg har lavet “portræt” af mine børn. Så her kommer lige en lille update på verdenssituationen i Øster Bjerregrav.

Ida er nu 1 år og 5 måneder gammel. Hun er en glad pige og der skal meget til at slå hende ud. Hun vil gerne se folk an, men “smelter” hurtigt og er så det sødeste lille væsen man kun kan forelske sig i 🙂

Hun kan håndtere fald, knubs og “uheld” noget bedre end storesøsteren – og det er kun godt, for med en vild storesøster på 3 år, bliver det til mange fald og knubs, når man skal følge med i fuld fart rund om huset, når man kravler rundt i møbler eller hopper på trampolinen.

Hun er meget glad for at læse bøger – især om dyr – og hun slår fint ud med armen (for at man skal tage hende i hånden) og siger “kom – læs”. Hun forguder sin søster og efteraber det bedste hun har lært alt hvad Maja siger og gør.

Hun forstår praktisk talt alt man fortæller hende, hun har også selv et godt ordforråd og hun er god til at gøre sig forståelig. Det hun elsker højest er at danse eller at løbe nøgen rundt 🙂

SONY DSC

Maja er 3 år og 3 måneder. En frisk og glad børnehavepige med krudt i måsen.

Maja har haft SÅ godt af at komme i børnehave og hun elsker hvert minut. Hun er især fascineret af drengene og vil gerne at de kommer på besøg hos hende. Hendes bedste legekammerater er Jonas, Nanna, Signe og Mikkel Laage (Ja i børnehaven siger man gerne børnenes fulde navn – og især med “Mikkel’erne”, for der er 8 af dem i børnehaven) 🙂

Hendes fantasi blomstrer og det er tydeligt at hun tænker meget over tingene. Hun sætter spørgsmålstegn ved alt og det er sjovt at følge med i hvordan hendes hjerne udvikler sig.

Ifølge Maja er “onkel Dan” den bedste i verden. Han er i hvert fald den sjoveste og hun forguder ham. Men generelt er Maja utrolig glad for hele sin familie og er meget kærlig overfor alle hun har kær. Hun er især betænksom, gavmild og kærlig overfor lillesøster Ida.

Maja har aldrig været bange for fart, højder og vilde udfoldelser. Og har altid været skrap til alt motorisk og balancemæssigt, men i børnehaven bliver man også “testet” på andre områder, hvorfor Maja bl.a. har prøvet at smage græshopper og melorme stegt på bål 🙂

(hun mener de smager lidt af popcorn).

I denne uge skal børnehaven på tur til Naturhistorisk Museum i Århus og jeg er spændt på at høre hvad hun synes om det.

Hun er (endelig) begyndt at synes, at det er lidt sjovt at få sat hår. Og det er skønt for det pynter noget så gevaldigt, når man må sætte lidt elastikker eller spænder i hendes “vilde totter” 🙂

IMG_0617

Til slut kommer lige et fællesbillede af de to guldklumper på en hverdag efter børnehave og dagpleje – trætte og brugte nyder de eftermiddagssolen og hinanden.

 

IMG_0770

 

Portræt af mine børn 41/52

Ida er nu 10,5 måneder gammel. Hun går i dagpleje og trives i stor stil. Hun er sød, glad og imødekommende og tager alle udfordringer i stiv arm.

Hun begyndte at kravle da hun var lige knap 9 måneder og udforsker nu alt. Hun har en interesse i alt, men på trods af det, er hun også god til at engagere sig, udforske og gå i dybden med det hun synes er spændende. Til sammenligning havde storesøster Maja alt for meget krudt i måsen og havde ikke tålmodighed til at undersøge noget nærmere. Hun skulle frem i verden, og der skulle helst konstant være fart over feltet.

Ida er godmodig og tålmodig. Hun elsker og forguder sin søster, som heldigvis synes at det er vildt underholdende. De leger derfor endnu rigtig godt sammen.
Ida er dog begyndt (for tre ugers tid siden) at være meget morsyg, hvilket har gjort Maja en anelse misundelig og derfor også morsyg.

Maja er 2 år og 9 måneder. Hun er super dygtig til at formidle sig sprogligt og er især extremt dygtig til farverne, hvilket vi konstant får at vide fra de forskellige dagplejemødre i byen.
Hun synger meget og går meget op i at læse bøger, genfortælle bøger, fortælle historier og synge selvopfundne sange.

Hun er blevet bedre til at lege selv, og især dukkelege eller “jeg smutter lige i brugsen lege” er at foretrække. Hun taler dagligt om oplevelser som Djurs Sommerland og hoppepuder i hallen.
Hun skal i Skovbørnehave til januar og på trods af at det bliver hårdt og en kæmpe omvæltning for hende tror jeg at hun har rigtig godt af det.

Som det kan ses på billedet, har Maja endnu ikke helt forstået smileteknik på billeder, dette var dog det markant bedste jeg kunne finde 🙂

– Billedet er taget fra en rigtig tøsetur i Århus, hvor Maja og jeg var på café og shopping med mormor og mors faster Margrethe. Hyggeligt at hun er ved at få en alder, hvor man kan tage hende med til sådan noget 🙂
Maja nød opmærksomheden i stor stil.

Portræt af mine børn 32/52

Yes I’m still alive og det samme er bloggen – på trods af, at den har stået meget stille i næsten 3 måneder. Bloggen har simpelthen holdt sommerferie, men jeg har egentlig mange blogindlægsideer i ærmet, så nu vil jeg starte stille op med en lille update omkring mine skønne skønne piger.

Maja har nu passeret 2,5 år og er en skøn lille sludrechatol. Hun mestrer stort set alle motoriske udfordinger hun kommer omkring. Rutsjebanen i haven har længe ikke kun fungeret som rutsjebane, men også som “klatrebane”. Hun drøner afsted på løbecykel & trehjuletcykel, hun elsker at svømme & er nu også begyndt at danse rundt i stuen 😉
Hun elsker at synge & synger konstant børnesange fra dagplejen, godnatsange som vi synger og sange fra tv.
Hun elsker stadig sin lillesøster og er utrolig omsorgsfuld, gavmild og kærlig overfor Ida. Vi har ikke blot en enkelt gang oplevet jalousi eller irritation imellem dem.

Ida er nu ca. 8,5 måneder og er lige så skøn og mild som altid. Ida er nem at tilfredsstille og er glad og tilpas stort set hele tiden. Hun har langt om længe fået to tænder (Maja havde 6-8 stykker i samme alder).  Ida er begyndt at spise rugbrødshapsere og er super dygtig til det. Hun elsker al mad, som hun selv kan spise. Hun arbejder hårdt med pincetgrebet, men hun er tålmodig som dagen er lang og hun mestrer snart teknikken til fulde.
Derudover er hun begyndt at flytte på sig. Hun er ikke så hurtig motorisk som storesøsteren, så vi er spændt på om hun kommer op og gå i samme fart som Maja. Ligenu kommer hun kun bagud liggende flat på maven, men der er nok ikke længe til, at hun også kan mave sig fremad og så er det jo bare op på knæene 🙂
Hun elsker ligesom Maja også sin søster. Hun stråler som en sol hver gang hun får øje på Maja. Hun er konstant opmærksom på hvor Maja er og hvad Maja laver.
De to vil få et stærkt bånd resten af deres dage 🙂

 

1 2