With A Small Twist

Venskab

DIY halskæder med hjerte i læder

Så har jeg sørme leget kreativ igen…

Faktisk har jeg været på utallige kreativ-indkøb på det sidste. Jeg har bl.a. været i Søstrene Grene og købt nogle fine opbevaringskasser (tror allerede ikke jeg har nok af disse, på trods af at jeg pt. ejer 7…)!

Disse bliver brugt til diverse opbevaring af især “krea stuff” (papir, stof, læder, synåle, perler, filt, sytråde, kæder, filtkugler, smykkenips, sakse, hultang osv. osv.) Jeg synes disse bliver fyldt op hele tiden. Jeg har mange kreative projekter, men ikke nok tid til at komme i gang – mon ikke en lille barsel kan hjælpe på dette lille problem…? 🙂

Jeg er bl.a. påbegyndt et lille broderibillede til baby i mavsen, men da det er 100 år siden jeg sidst har prøvet at brodere, er det SLET SLET IKKE sikkert at dette bliver så godt at det rent faktisk bliver til noget 😉

Til gengæld har jeg på det sidste haft held til to projekter. Dette indlæg vil især handle om dette projekt:



“Valentins’ hjerte – billede og inspiration fra monsterscircus.com



Billedet ovenfor har jeg lånt fra monsterscircus.com’s hjemmeside, da jeg endnu ikke har formået at få taget et ordentligt billede selv.
Jeg har lavet to halskæder med hjerter i forskelligt læder.

Her kommer et billede af mine kreationer – men billedet er både uskarpt, “kedeligt” og kommer slet ikke til sin ret. Halskæderne blev faktisk rigtig søde.    –     Note til mig selv; få taget et bedre billede af disse! 🙂

De er super nemme at lave – Her er hvad du skal bruge:

  • Læderrest
  • Lim
  • Saks
  • Hultang
  • Kugle kæde, lædersnøre eller lign.

Klip 2 strimler læder – Lim disse sammen, vrang mod vrang – Lav 4 huller med hultangen og sæt en kæde igennem hullerne.

Her kan du se, hvor jeg fik inspirationen, samt et lidt mere udførlig tutorial.

Inden længe vil jeg skrive et indlæg om et DIY armbånd af elastikker 🙂 Disse har jeg allerede lavet 4 af – og jeg har nu kun et tilbage! En god nem og anderledes DIY-gave 😉

Det næste ufærdige projekt er faktisk også allerede datolagt – det kommer til at foregå i morgen hos min skønne & kreative veninde Ditte. Her har vi en “sydate”! Jeg har sammen med min mor arvet en symaskine for godt et år siden, og jeg må med skam erkende, at den har samlet støv lige siden.

– Jeg har IKKE syet på maskine siden jeg tog sykørekort i 6. klasse…
Jeg vil så gerne kunne sy! Især når jeg falder over lækre blogs, som f.eks. http://badelma-badutski.dk/, som laver SÅ mange lækre kreationer til sig selv og sine børn.

MEN nu skal det altså være! Ditte har købt en ny symaskine og i morgen aften sætter vi os sammen og håber, at vi sammen kan skabe…. noget….. 😉

Jeg har købt noget lækkert stof til en madras til en kravlegård. Kravlegård og madras har jeg fået lov at låne af mine skønne veninde Betina – men madrassen har ingen betræk, så det må jeg give den!

– Hvis dette projekt mislykkedes totalt må jeg lige lægge et godt ord ind hos min SUPER DYGTIGE nabo Camilla 😉

Jeg vender tilbage med en update på projektet …. 🙂

En hyldest til … mig… & en hyldest til min veninde!

Jeg har en veninde – en skøn veninde – et hjerteveninde, som jeg har kendt hele mit liv (more or less)!
Jeg var sammen med hende i søndags med vores skønne børn og hendes søde mand, og herefter har hun lavet et dejligt lille indlæg på sin blog, omkring denne enormt hyggelige og afslappende søndag.

I ovennævnte indlæg kommer hun pludselig med en hyldest – til mig! Mit udbrud da jeg læste denne hyldest var “Søde Ditte, du er jo ikke rigtig klog”, men ved nærmere eftertanke tænkte jeg på hvor dum man er til at tage imod komplimenter – og dette må siges at være noget af en kompliment!

Søde søde Ditte, uanset hvordan jeg vil “gengælde” denne handling, kan det kun blive “fattigt” i forhold til, hvad du skrev til mig. Af flere grunde:

1. Det virker nu, som om jeg kun skriver dette tilbage i form af skyld og gengæld
2. Dit indlæg var så dybt, rent og hjerteligt, at jeg får meget svært ved at lave et match

Men jeg kan love dig, at det jeg skriver ikke kun er i form af skyld. Jeg har ofte tænkte på at skrive en hyldest / et brev til dig og i det hele taget alle mine nære veninder, som betyder SÅ meget for mig! I burde allesammen, hver og en, få jeres eget lille personlige brev, hvori jeg vil udtrykke hvorfor netop DU betyder så uendelig meget for mig.

Hvor er det fedt, at du gør alvor af det søde Ditte og ikke blot lader det blive ved tanken! 🙂

At vi to har været “sisters by heart” har vi vist altid været enige om. Du er en evig og trofast støtte i mit liv. Du og jeg har og vil altid have hinanden. Vi kender alle hinandens glæder og sorger og nyder hinandens selskab!

Du blev, selv inden du blev mor, altid kaldt Dittemor – hvilket du ikke altid forstod. Men det gør jeg! Du er en fantastisk mor for dine skønne unger, men du har også ALTID et stort overskud til alle omkring dig. du rummer alle mennesker – både i dit job, men absolut og i særdeleshed i din hverdag og i dit privatliv.
Du tænker på andre og nyder at gøre andre glade! Og det formår du altid til punkt og prikke. Du laver skønne tæpper og suttekæder til Maja og bebs i mavsen, du laver de sødeste kreativiteter til dine børn, du laver lækkert mad og kager til dine kære osv. osv.!

You are an angel my dear!

Tak fordi du er den du er! Love you!

“Den sunde kage”

En af mine kolleger på jobbet vælger altid gulerodskagen, hvis der serveres to kager, (hvor af den ene er en gulerodskage) med ordene “Jeg kan lige så godt nuppe den sunde”.
– Men jeg må desværre skuffe de sarte “sukker-fedt-og-usundt-forskræmte folk”. Denne kageopskrift er IKKE sund, men den er SUPER god og lækker ; )
Det er en af mine favoritter at lave, da jeg altid får ros for den.

I morgen skal den severes for 3 skønne veninder – mon ikke også de synes den er lækker 😉

Opskriften er så “gammel” at jeg ikke længere husker, hvor jeg har den fra – men jeg har også rettet lidt i den undervejs, så måske den bare kan kaldes “en opskrift af Lil” ; )

Du skal bruge:

Kagen:

300 g mørk farin
2 dl majsolie
4 æg
275 g mel
1 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk natron
2 tsk stødt kanel
350 g revne gulerødder
50 g grofthakkede valnødder

Glasur:

150 g flødeost
100 g smør
200 g flormelis
1 tsk vanillesukker

Rør farinen sammen med olien og pisk æggene i et ad gangen. Pisk til blandingen er lys og cremet.
Bland mel, vanillesukker, bagepulver, salt, natron & kanel og rør det i dejen.
Tilsæt gulerødder & valnødder.

Læg bagepapir i en springform og fyld dejen heri.

Bag kagen ved 185° på nederste rille i 1 time og 20 minutter.

Køl kagen af i formen.

Rør flødeosten med smør, flormelis og vanillesukker til en fin og glat glasur.
– smør glasuren over kagen.

Opbevar kagen koldt, så har den lang holdbarhed 😉



Gulerodskage

 Et godt tip; rist lidt kokus i en pande sammen med en smule sukker, og drys det på kagen. Det smager skønt!
Min kage blev drysset med alm. “købe-krymmel”.

Friends over for brunch & lunch

I løbet af de sidste par weekender har vi haft flere venner på besøg til brunch og frokost.
Det har været super hyggeligt med dejligt selskab, samt mulighed for at afprøve forskellige retter, som jeg er blevet inspireret af   : )



Se lige dette indbydende brunchbord   ; )

 Jeg fandt en spændende opskrift “Æg med seranoskinke og tomat” på http://www.valdemarsro.dk

En skøn og nem ret:

Æg med seranoskinke og tomat – 1 styk
  • et æg
  • en skive seranoskinke
  • en skive tomat
  • evt et par blade frisk basilikum
  • en muffinform
Beklæd muffinformen med seranoskinke, læg en frisk skive tomat i bunden. Slå et æg ud i et glas for sig selv og hæld det over i muffinformen. Bag i ovnen ved 175 grader i omkring 15-18 minutter. Hold lidt øje med den ; )

1 2