Maja har siden midt sidste uge sunget “boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får så laver jeg ballade”. Sjovt nok tror jeg ikke hun har lyttet til sin egen tekst, for selvom hun i går i forsamlingshuset til tøndeslagning og fastelavnsfest fik lækre fastelavnsboller lavede hun alligevel “ballade”…

Stakkels pige – hun blev (af ubeskrivelig årsag) vildt bange for nogle (læs = mange) balloner som sprang og gave et brag – som om hun aldrig havde oplevet balloner springe før…! Hun rystede af rædsel og fortsatte med at blive bange, da de andre børn begyndte at slå katten af tønden. What can I say; “Fastelavn is not her thing.” Sidste års fastelavnsfest var heller ikke et hit…

Jeg tror egentlig at frygten begyndte allerede da vi kom ind i forsamlingshuset. Maja bryder sig ikke specielt om at folk er udklædt, og i særdeleshed ikke når hun ikke kan se deres ansigt.

Men da frygten endte ud i hysteri og trodsighed tog vi hjem – bum det var den fastelavn. Vi fik en god snak bagefter og Maja kunne godt se at hun havde overreageret (så meget som en 3-årig nu forstår) og endte med at undskylde overfor sin søster Ida, at hun også måtte tage hjem før tid. <3

Nå men bortset fra det, var hun super fin i prinsesse-outfit og hun var (indtil vi kom i forsamlingshuset) glad og stolt 😉

IMG_0315 IMG_0286 IMG_0290 IMG_0278Jeg havde egentlig planer om at lave et kostume til hende selv, men vi har fået en masse udklædningstøj af nogle søde piger på vejen, og dette outfit er Maja helt forgabt i, så det blev det 😉

Ida var en anden sag. Majas kostume fra sidste år (en sød lille mariehøne) har vi solgt til skønne Liv, så jeg måtte selv kreere noget til Ida.

Det blev med remedier jeg allerede havde i huset (stort set).

En lyserød natdragt, filt i hvid og lyserød og en “klump skum” og vupti så blev Ida til en kanin. Ørerne blev til ud af en nytårshat som oprindeligt var en mus. Med et par på satte lange filtstykker som ører kunne den sagtens gå som kanin.

IMG_0243 IMG_0244 IMG_0245

Sammenlagt havde Ida nok kaninørerne på i 20 sekunder i går, så dem måtte man tænke sig til. Heldigvis fangede jeg to halvgode billeder af hende med dem på (hvoraf det ene er af den lille kaninhale).

IMG_0301 IMG_0305

Fastelavnspynt har vi også haft lidt af i huset 🙂

Maja har lavet det fineste ris mad masker, glimmer, katte osv. i børnehaven & Ida havde lavet den sødeste lille farverige fastelavnskat.

IMG_0213 IMG_0214 Fastelavn

I dag holder Majas børnehave fastelavn – håber hun klarer det bedre og torsdag er det Idas dagplejes tur. Måske vi kan snige os til flere kaninfotos der 🙂

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *