Som tidligere nævnt inspireres jeg for tiden af denne blog: cutecarbs.com og her har jeg fundet en del lækrekage opskrifter som skriger på at jeg skal afprøve dem . . .  ; )

I morgen skal Maja passes af mormor og oldefar, og i den forbindelse har jeg lige bagt en kage fra cutecarbs.com, som de kan nyde i morgen under babysittingen 😉

Det blev til Chokoladekage med “Kaffefrosting & Daim” – yum den blev god!

Til Jer som ikke er så vild med kaffesmagen – I kan sagtens undlade kaffen, men den giver nu kagen et godt pift!



Chokoladekage & hyldeblomstsaft ; )




Chokoladekage med kaffefrosting & daim 


Du skal bruge: 

  • 300 g chokolade
  • 100 g farin
  • 3 dl mælk
  • 200 g smør
  • 6 æg
  • 300 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 300 g mel
  • 2 tsk bagepulver
Sådan gør du: 
Smel chokolade, farin, mælk og smør ved svag varme – og lad det køle af.
Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en luftig lys masse.
Rør den smeltede chokolademasse sammen med æggesnapsen og tilsæt mel og bagepulver.
Bag kagen i en bradepande (34×22 cm) ved 165 grader i 35-40 minutter. 
Sådan laver du kaffefrosting: 
Du skal bruge: 
  • 300 g flormelis
  • 3 spsk blødt smør
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk stærk kaffe
  • Daim
Sådan gør du: 
Pisk alle ingredienserne sammen til en jævn masse. 
Smør kaffefrostingen over den kolde kage, og drys hakket Daim over. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *