Jeg har en super sød & dygtig nabo – Eller dem har jeg faktisk indtil flere af, men en af dem laver de skønneste dejligste lakridssmåkager med tranebær.

IMG_0345

Det er lidt med forbehold at jeg videregiver opskriften, for som min søde nabo også har advaret mig om, så er de ret så vanedannende.

Det extra gode ved denne opskrift er mængden og det faktum, at en del af bageprocessen er at de skal en tur i fryseren. Og hvorfor er det en god ting? Jo hvis du ikke ligefrem har brug for en kæmpe spandfuld af småkager, så gem nogle og du vil have lige et par potioner dej i fryseren, som på nul komma fem kan forvandles til lækre, knasende, sprøde småkager 🙂 What’s not to like.

Nå her kommer så opskriften:

Lakridssmåkager med tranebær

  • 500 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 60 g lakridspulver
  • 125 g tranebær
  • 375 g koldt smør
  • 500 g fint rørsukker
  • 2 æg

Dejen røres sammen på maskine. Sukker & æg tilsættes til sidst.

Del dejen i tre-fire ca. lige store klumper. Rul dem i pølser i passende størrelse, rul dem ind i bagepapir og i fryseren med dem. Når de er blevet hårde er de klar til at blive skåret ud i passende skiver. Men de kan naturligvis holde sig i fryseren, hvis du kan lade dem ligge der 😉

De skal bages i ovnen ved 180 grader i ca- 8-10 minutter.

IMG_0342IMG_0344

Velbekomme 😉

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *