Men jeg må blankt indrømme – Jeg er DØDMISUNDELIG på alle de super kreative mennesker jeg falder over i diverse blogs!

Det hænder at der er dage, hvor jeg surfer på nettet efter spændende blogs, og bedst som jeg tænker at du finder jeg vist ikke flere interessante blogs, (for ærlig talt: der ligger også en masse uinteressante blogs på nettet!!) falder jeg pludselig over noget nyt og genialt!

De sidste 3 blogs jeg har snublet over er:

http://anneauchocolat.dk Og så kan I spørge Jer selv; “har du virkelig ikke set den før?”, og selv hvis jeg har, må jeg ikke have bidt yderligere mærke i den. Men det har jeg nu!! Masser af lækre & hovedsageligt usunde opskrifter! Mums mine tænder løber i vand…!

http://www.carlascafe.dk Meget inspirerende blog omkring især børnetøj og indretning! Nøj hvor hun har en god (men også meget dyr) smag! Hvis blot jeg var en millionær hoppede jeg straks med på hendes forslag og ideer! 🙂 Jeg er ligesom hende selv meget betaget af børnetøjet fra Noa Noa, Det er så sødt, fint og feminint. Men til en lille pige, som leger i sand & græs, som rammer udenfor munden mindst ligeså mange gange som i munden ved måltiderne, og i det hele taget hygger med at mosle og kravle rundt på forskellige overflader er det min overbevisning ikke at bruge alt for mange penge på børnetøj… 😉
Heldigvis kan man også finde meget sødt ved H&M, Name It og Pomp de Lux, hvilket er lidt mere indenfor min pengepungs rammer.

http://badelma-badutski.dk Netop her viser jalousien i mig sit grimme fjæs! 🙁 Denne blogger er så super dygtig og kreativ. Hun syer eller strikker det ene stykke tøj efter det andet til sig selv, sine to børn, sin mor, sine møbler og meget andet! Nøj hvor jeg godt gad at kunne sy!

Efterhånden synes jeg at der dannes en rød tråd i mine indlæg på bloggen og denne røde tråd hedder “manglende tid & overskud”. Hvis nu blot man ikke var økonomisk afhængig af at skulle arbejde. Tænk hvor meget tid man så havde til at være kreativ! 🙂
– Man kunne lære at sy, hækle og strikke. Man kunne kaste sig ud i de vidste opskrifter på dagligdagsmad, festmåltider, brød, kager & desserter. Man kunne male & være kreativ i forhold til indretning i hele huset og ikke mindst i børneværelserne…..

Nå at drømme har man vel altid lov til…. 😉

Om et lille halvt års tid går jeg endnu engang på barsel og mon ikke jeg så får tid til lidt kreativitet…? Tja kun hvis bebs nummer to har et lidt større sovehjerte end Majsen 😉

Picture from Pinterst

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *