Kender du de lækre nøddebrud man kan få fra Kim’s? Jeg er fan. De er lækre crunchy, søde & salte på samme tid. Men sorry to say; de er hammer dyre! Posen er lille-bitte og langtfra fyldt op! ØV! Derfor har jeg forsøgt at finde en opskrift på disse basser. Jeg har da også fundet folk, der har gjort forsøg på at lave disse lækre nøddebrud, men synes ikke rigtig at noget af opskrifterne har lydt helt rigtigt!!

Her i weekenden forsøgte jeg mig med at lave en opskrift selv…

Kim’s skriver om deres nøddebrud:  

“Nøddebrud er knasende stykke af mandler, peanuts og cashew – med et strejf af sirup, sukker og havsalt. Sat sammen bliver de til en ualmindelig lækker og mundret nøddesnack.”

– og det var det jeg gik efter! MEN øv mine blev desværre ikke rigtig knasende. Tilgengæld smager de alligevel VILDT VILDT godt & lækkert 😉 Og jeg tror også jeg kender grunden til, at de ikke blev helt knasende/crunchy. Jeg havde ikke ladet massen varme længe nok op (og jeg er ikke sikker på, at jeg nåede de 130 grader – min termometer var i stykker) 🙁

Nå better luck next time 🙂

Her har du min opskrift:

  •  2 dl fløde
  •  2 dl sukker
  •  2 dl lys sirup
Varm det op i en gryde til 130 grader
Tilsæt:
  • 2 spsk smør
  • 2 dl ristede cashew nødder
  • 2 dl saltede peanuts
  • 2 dl ristede hasselnødde/mandelblanding
Hæld det hele ud på et stykke bagepapir smurt med lidt olie og vent på at det størkner, inden det skæres i stykker med en skarp kniv.

 

Mine brud blev til lidt blødere karamel, men smagte skønt. Mit fif til Jer er; at nå temperaturen og/eller lade koge LÆNGE! Det er svært med tålmodigheden og især med to krudtugler om benene, men det skal afprøves næste gang 🙂

  

4 Comments on Opskrift på lækre nøddebrud

  1. monsterscircus
    10. februar 2015 at 23:39 (3 år ago)

    Hej søde Lil!
    Sikken et flot nyt blog look her i WP – dejligt med nye rammer:-) Lyder som en rigtig dejlig opskrift, vil gemme den til når den søde tand rokker på sig;-) Ha en smuk uge kh Mette

    Svar
    • liljohansen
      12. februar 2015 at 7:14 (3 år ago)

      Hejsa søde Mette!
      Mange tak for din betænksomme hilsen. Jeg er også ret glad for det, og skal nu bare i gang med at lave nogle gode indlæg.
      – Jeg følger stadig glædeligt med på sidelinjen af din fede og spændende blog 🙂
      Ha en dejlig dag.
      Kærlig hilsen Lil

      Svar
  2. Randi
    19. april 2015 at 14:48 (2 år ago)

    Lyder lækkert. Har virkelig også en svaghed for Kims nøddebrud, men som du selv skriver, så er de jo ret dyre.
    Har du prøvet at lave dem igen og se om det var varmen der var skyld i at det ikke helt lykkedes?
    Mvh Randi

    Svar
    • liljohansen
      23. april 2015 at 10:40 (2 år ago)

      Hej Randi! Tak for din besked 🙂 jeg har faktisk ikke prøvet at lave dem igen siden! Mon ikke man snart skulle forsøge sig igen! 🙂 Har fået et råd om at prøve at droppe fløden og det giver faktisk ret god mening – så prøv lige det hvis de skal være mere knasende og mindre “chewy” 🙂 held & Lykke 🙂

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *