With A Small Twist

Instagrambilleder og yndlingsfotos som magneter

Vores køleskab er et indbygget et – altså med en skabslåge og er derfor ikke magnetisk. Tilgengæld er “rammen” på vores ovn og vores fryser magnetisk, så da jeg fandt på at omdanne nogle af mine instagram fotos til små magneter var lykken gjort for mine små piger – især Maja.

Så nu er ovnen tapetseret med fine små magnetiske øjeblikke i vores liv.

Jeg synes faktisk ideen er så sød og god, at jeg vil dele den 🙂

IMG_2727 IMG_2728 IMG_2729 IMG_2730

Stedet de er købt/printet fra hedder “Sticky9“. Det er rimelig billigt og fragten er gratis.

Ud over de “normale” små magnet billeder, kan man også lave dem til et lille puslespil som de hos “Sticky9” kalder “Jigsaw”.

IMG_3007 IMG_2731 IMG_3008

Jeg valgte at printe mine fotos fra Instagram, men jeg kan se at det også er muligt med alle andre slags billeder.

Dette er på ingen måde et sponsoreret indlæg.

Opslagstavle med et lille twist

For nu længe siden rykkede vi rundt på Majas værelse. Efter Ida overtog tremmesengen, så det pludselig forkert ud med samme opstilling af møbler og den nye seng.

Alt harmonerede bedre efter flytningen, men vi stod stadig tilbage med en stor tom væg, som jeg længe funderede over, hvad jeg skulle gøre ved.

Inspirationen fandt jeg både ved min søde veninde Ditte (og hendes to søde børns værelser) og et par forskellige steder på Pinterest.

Maja fik en opslagstavle. Ideen kom sig også af, at Maja gik og klistrede sine hjemmelavede tegninger på væggen med tape – og det så ikke alt for heldigt ud… Så selvfølgelig skulle hun have noget fint at sætte sine kunstværker op på.

IMG_3001 IMG_2737

Jeg gik i et byggemarked og købte en masonitplade. Jeg havde læst på Bolicious – hvor jeg også fandt inspiration – at man kunne få en plade skåret til i Silvan. MEN jeg fik en medarbejder til at tjekke, om de havde nogle mindre “rest” plader, som altså allerede var skåret i, til tidligere kunder. De havde en STOR restplade, som jeg kunne få til bare 40 kr.

Ellers vil det koste mig 100 kr. for en ny plade og ca. 40 kr. oveni for at få den skåret til – så jeg var godt tilfreds. Jeg tænkte, at Søren og jeg kunne skære den til, når jeg kom hjem med den. Men vi endte med at synes, at det var fedt, at den var så stor. Den fyldte væggen og det var nemt for Maja at nå den, og hænge ting & sager på den.

Jeg har betrukket den med stof fra Stof & Stil og hængt den op med lange søm.

IMG_2255

Et voila…

IMG_2732 IMG_2733 IMG_2735 IMG_3004 IMG_3006

Jeg synes, at Majas værelse er blevet mindre “babyagtigt” og passer fint til en “børnehavepige” med krudt i måsen & som elsker farven lilla.

 

 

 

Guld for at passe guld

Så er det snart sommerferie!! Altså for de der ikke allerede er smuttet på ferie og for dem, som må vente lidt endnu 🙂

Jeg selv må vente en uge, men mine unger kan i dag gå glad hjem fra børnehave og dagpleje med en udsigt til tre ugers ferie 🙂

I dag har jeg lige været lidt kreativ og fundet lidt godter frem, som jeg har tænkt mig at forkæle pædagoger og vores dagplejer med.

IMG_2391 IMG_2389 IMG_2386

Ideen er tyvstjålet fra Christina_Badelma’s Instagramprofil – helt ned til det gode påfund med guldkaramellerne. Men jeg synes ideen var både opfindsom, sød og betænksom, så den måtte jeg straks gå videre med.

Næste uge har Søren og jeg stadig ikke ferie, så vi passer børnene skiftevis et par dage, og derudover er to af dagene reserveret til dejlige mormor og skønne oldefar. Pigerne glæder sig og mormor & olde skal naturligvis også have en lille gave… 🙂

…Dog undlader vi i deres tilfælde de “farlige” guldkarameller, som har det med at sætte sig fast i tænder og plumper 🙂

IMG_2383 IMG_2384 IMG_2382 IMG_2385 IMG_2387

Rigtig god sommer til jer heldige som snart siger goodbye til arbejdet…

Og god arbejdslyst til resten 🙂

Portræt af mine børn 16/52

Det er ved at være noget tid siden at jeg har lavet “portræt” af mine børn. Så her kommer lige en lille update på verdenssituationen i Øster Bjerregrav.

Ida er nu 1 år og 5 måneder gammel. Hun er en glad pige og der skal meget til at slå hende ud. Hun vil gerne se folk an, men “smelter” hurtigt og er så det sødeste lille væsen man kun kan forelske sig i 🙂

Hun kan håndtere fald, knubs og “uheld” noget bedre end storesøsteren – og det er kun godt, for med en vild storesøster på 3 år, bliver det til mange fald og knubs, når man skal følge med i fuld fart rund om huset, når man kravler rundt i møbler eller hopper på trampolinen.

Hun er meget glad for at læse bøger – især om dyr – og hun slår fint ud med armen (for at man skal tage hende i hånden) og siger “kom – læs”. Hun forguder sin søster og efteraber det bedste hun har lært alt hvad Maja siger og gør.

Hun forstår praktisk talt alt man fortæller hende, hun har også selv et godt ordforråd og hun er god til at gøre sig forståelig. Det hun elsker højest er at danse eller at løbe nøgen rundt 🙂

SONY DSC

Maja er 3 år og 3 måneder. En frisk og glad børnehavepige med krudt i måsen.

Maja har haft SÅ godt af at komme i børnehave og hun elsker hvert minut. Hun er især fascineret af drengene og vil gerne at de kommer på besøg hos hende. Hendes bedste legekammerater er Jonas, Nanna, Signe og Mikkel Laage (Ja i børnehaven siger man gerne børnenes fulde navn – og især med “Mikkel’erne”, for der er 8 af dem i børnehaven) 🙂

Hendes fantasi blomstrer og det er tydeligt at hun tænker meget over tingene. Hun sætter spørgsmålstegn ved alt og det er sjovt at følge med i hvordan hendes hjerne udvikler sig.

Ifølge Maja er “onkel Dan” den bedste i verden. Han er i hvert fald den sjoveste og hun forguder ham. Men generelt er Maja utrolig glad for hele sin familie og er meget kærlig overfor alle hun har kær. Hun er især betænksom, gavmild og kærlig overfor lillesøster Ida.

Maja har aldrig været bange for fart, højder og vilde udfoldelser. Og har altid været skrap til alt motorisk og balancemæssigt, men i børnehaven bliver man også “testet” på andre områder, hvorfor Maja bl.a. har prøvet at smage græshopper og melorme stegt på bål 🙂

(hun mener de smager lidt af popcorn).

I denne uge skal børnehaven på tur til Naturhistorisk Museum i Århus og jeg er spændt på at høre hvad hun synes om det.

Hun er (endelig) begyndt at synes, at det er lidt sjovt at få sat hår. Og det er skønt for det pynter noget så gevaldigt, når man må sætte lidt elastikker eller spænder i hendes “vilde totter” 🙂

IMG_0617

Til slut kommer lige et fællesbillede af de to guldklumper på en hverdag efter børnehave og dagpleje – trætte og brugte nyder de eftermiddagssolen og hinanden.

 

IMG_0770

 

1 2 3 4 34