Ida – Hendes 4 måneders dag ligger lige rundt om hjørnet. Det betyder bl.a. at hun nu må (med hjælp fra mor og far naturligvis) slå både forlæns og baglæns kolbøtter & ikke mindst må begynde at få andet at spise end bare mælk… Maja begyndt at smage grød da hun var 4,5 måneder og nu må vi se hvornår jeg starter op med Ida. Jeg er som udgangspunkt ikke utålmodig – hun trives godt med amningen, lader til at være fin mæt og viser endnu ingen synlig interesse i at vi spiser mad.
Hun er en super glad pige og det er utrolig nemt at få et smil eller grin af hende.
Om to ugers tid skal hun have sin første fest – så jeg er i fuld gang med planlægningen af kagebageri og andet godt 🙂

Maja – 2 år og 2 måneder gammel. Maja er en super kvik og dygtig pige. Hun har altid været super god motorisk og balancemæssigt. Det sproglige havde hun ikke travlt med som lille, men er nu for alvor kommet i gang med det. Hun har et virkelig stort ordforråd af hendes alder og har nu i flere måneder kunnet alle farverne, hvilket mor & far naturligvis er ret stolte af.
Hun er meget opmærksom og interesseret – hører hun et ord, så husker hun det også.
Hun er nem at gøre glad, MEN hun befinder sig også midt i selvstændighedsfasen med alt hvad den tilhører 😉
Hun har et meget hisigt temperament og kan være noget af en mundfuld når hun “ter” sig. Jeg er sikker på at det oftest skyldes frustrationer over hvad hun ikke kan; forklare sine følelser, fortælle hvad hun gerne vil eller tænker eller hvis noget driller som f.eks. at tage sko på etc. Hun er en dygtig pige til utrolig mange ting og derfor bliver hun frustreret hvis der er noget hun ikke kan – især når det er noget hun har kunnet før.
Heldigvis fylder hendes livsglæde og sprudlende humør meget, hun har nogle tossede skønne påfund som det også ses på billedet ovenfor 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *